HTML5-bannere er en form for online bannerreklamer, der er kodet med HTML og CSS i stedet for at blive eksporteret til et standard video- eller billedformat som .gif, .jpg eller .png. Dette gør det muligt at lave animerede bannere, som fylder langt mindre end hvis de var blevet lavet som en mp4 eller gif.
Hvorfor skal man bruge HTML5-bannere?
HTML5-bannere er ofte nødvendige, hvis man ønsker at bruge Google Ads, da Google forlanger, at ens filer ikke fylder mere end 150 kb. Dette er ikke meget plads at arbejde med, og hvis banneret samtidigt skal være i et større format som fx 300x600px, så vil det næsten være umuligt at lave et animeret banner uden at kode det som et HTML5-banner.
En anden fordel ved at have et kodet banner er, at man kan lave dem interaktive, så der fx kommer en lille animation på det produkt, man holder over. Dette gør, at brugeren bliver mere engageret, og det kan føre til en højere konverteringsrate.
Når man laver en Google Display-annonce, vil man ofte blive bedt om at komme med et par forskellige formater, så Google har mulighed for at teste, hvad der virker bedst. De mest kendte formater er 300×250, 250×250, 300×600 og 970×90, men med dagens behov for at alt skal ske på mobilen, kommer der også flere og flere formater på banen. Det heldige er, at når man først har lavet et design og en animation til en størrelse, så er det meget hurtigt at føre det videre til de andre størrelser også.
Vi foreslår, at man prøver med mindst 4 forskellige formater og også eksperimenterer med flere forskellige designs. Dette kan give mulighed for at teste, hvilket design og format der fungerer bedst for den pågældende målgruppe.
En af de store fordele ved HTML5-bannere er, at de kan tilpasses til en lang række enheder, herunder smartphones og tablets. Dette betyder, at man kan nå ud til sit publikum, uanset hvilken enhed de bruger til at browse på internettet.
En anden fordel ved HTML5-bannere er, at de er mere dynamiske og engagerende end traditionelle bannerreklamer. Animerede elementer og interaktivitet kan hjælpe med at fange brugerens opmærksomhed og øge sandsynligheden for, at de klikker på annoncen og udfører den ønskede handling.
Endelig er HTML5-bannere også mere fleksible end andre bannerformater. Man kan nemt ændre elementerne i en HTML5-banner og tilpasse den til forskellige formater og størrelser, uden at skulle starte forfra. Dette kan spare tid og ressourcer for virks