Mobile first og betydningen for SEO

seo_hero

Det bør efterhånden stå klart for de fleste, at websites skal fremstå overskuelige, brugervenlige op optimerede til de mobile enheder.

Det har i flere år været vigtigt, og det bliver kun endnu vigtigere fremadrettet.

I marts 2018 blev det endnu vigtigere end hidtil. Her blev det nemlig slået fast, at Google fra marts 2020 ville begynde på mobile first indeksering. Det er dog siden blevet udskudt, så vi nu kigger mod en implementering af det fra marts 2021 i stedet.

Det betyder helt konkret, at Google fremadrettet vil kigge på mobiludgaven (ikke desktopudgaven), når et website skal vurderes. Er et website derfor ikke optimeret til mobile first, så fremstår det ret så negativt i Googles øjne. Sådan bliver det i hvert fald fra og med marts 2021 https://webmasters.googleblog.com/2020/07/prepare-for-mobile-first-indexing-with.html

Det er helt naturligt, at Google nu begynder at praktisere denne mobile first indeksering. Vi har i mange år set en tendens til, at flere og flere brugere foretager søgninger fra mobile enheder, og for at imødekommende den udvikling, er det for Google blevet tid til at prioritere den mobile udgave af hjemmesider.

Hvor bekymret skal man som hjemmesideejer være?

For langt de fleste websites bør og vil ændringen her ikke have nogle nævneværdige konsekvenser for de placeringer, man i forvejen har i søgeresultaterne. Har man eksempelvis et WordPress-website, vil man højst sandsynligt ikke opleve de store forandringer. De fleste WordPress-websites er responsive og dermed allerede ret så mobilvenlige fra start af. Det betyder også, at indholdet på desktopudgaven efter alt at dømme vil svare til det, der bliver vist på mobiludgaven. I disse tilfælde bør man altså ikke være bekymret for, at man pludselig skulle gå hen og blive straffet i form af dårligere placeringer på Google.

Der kan måske være tilfælde, hvor en hjemmesides mobiludgave af en eller anden grund ikke har samme mængde indhold som desktopudgaven. Det bør man få styr på. Man bør i så fald sørge for, at mobiludgaven er repræsentativ og består af det samme indhold, som desktopudgaven har.

Man nævner ofte page speed og brugeroplevelse som vigtige parametre, når vi snakker SEO. Det er bestemt også vigtige parametre, og de er naturligvis også vigtige, når vi snakker brugeroplevelse på smartphones. Fremadrettet kan de ende med at blive endnu vigtigere, når Google efter planen introducerer begrebet “page experience” som et betydningsfuldt måleparameter for SEO engang i løbet af 2021. Det kan man læse mere om her ( https://webmasters.googleblog.com/2020/05/evaluating-page-experience.html ). Det kan også være relevant at have i baghovedet, når man i forvejen optimerer til mobile first, som artiklen her jo omhandler.

Hvordan ved jeg, om mit website er mobilvenligt?

Det kan altså fremadrettet blive sværere at opnå gunstige søgeplaceringer, hvis ikke man har et website, der er fuldt ud optimeret til mobile enheder.

Med Google eget værktøj her ( https://search.google.com/test/mobile-friendly ) kan du tjekke, om dit website er mobilvenligt eller ej.

Brugervenlighed og mobilvenlighed

De fleste er bekendte med burgermenuer. Det er et af de helt basale kendetegn, vi kender fra et traditionelt mobilvenligt website.

Hvad kan man ellers implementere for at gøre en hjemmeside så mobilvenlig som overhovedet muligt?

En ting man ikke skal undervurdere vigtigheden af, er læseoplevelsen på en smartphone. Det kan lyde simpelt, men det er vigtigt at huske på, at der er så meget mindre skærmplads at gøre godt med, når vi har at gøre med en smartphone sammenlignet med en computerskærm. Det kan virke indlysende, men nogle gange kan man måske have tendens til at glemme det. Man kan med fordel vælge at gøre læseoplevelsen på mobilen mere brugervenlig ved at praktisere korte sætninger, større skrifttyper og mere plads mellem tekstafsnittene.

Der er ingen grund til at gå i panik med tanke på den kommende mobile first indeksering, som Google er på vej med. Der er selvfølgelig grund til en smule bekymring, hvis man er i besiddelse af et oldnordisk website fra starten af 00’erne, som ikke er blevet opdateret siden da. Men det er trods alt nok de færreste, der står i sådan en kattepine. De fleste, der f.eks. gør brug af et relativt moderne CMS-system bør kunne have ro i maven, især hvis man allerede har sørget for at have det samme indhold på sit mobilwebsite, som man har på sin desktopudgave.

Alligevel vil der dog altid være små finjusteringer, man kan kigge på. Er knapperne på websitet store nok til, at man som bruger kan trykke på dem på en smartphone? Giver designet som helhed mening i en smartphonekontekst? Kan teksten gøres mere læsevenlig? Det kan – direkte eller inddirekte – have en reel betydning for dine placeringer i søgeresultaterne.

Brug for hjælp?

Book et møde med en af vores medarbejdere

Lad os starte en dialogue

Det er helt uforpligtende.

Bliv ringet op indenfor

1 time

Vi sidder lige nu klar til at hjælpe dig

Vi ringer dig kun op denne ene gang, vi må ikke bruge dit nummer til yderligere markedsførning eller salg.